Udsyngning
Når den afdøde føres til kapellet
Udsyngningen er traditionelt set sidste mulighed, pårørende har for at se afdøde. Inden da, er der dog nogle forhold at kende til.
Når et menneske dør er det bedst at den afdøde er et køligt sted over længere tid. De fleste vælger derfor at afdøde i kisten føres fra hjemmet, sygehuset, plejehjemmet eller hospice til et kapel i løbet af de første døgn efter dødsfaldet.
Der er dog som udgangspunkt intet til hinder for at afdøde ligger i ens egen seng 1-2 døgn efter dødsfaldet. Det er heller ikke sjældent at afdøde ligger i hjemmet til fx højtideligheden finder sted - der er forskellige forhold der gør sig gældende.
Udsyngningen
En gammel skik er - at synge afdøde ud fra det sted, hvor vedkommende er sovet ind.
Det er en lidt mere privat afsked end den senere højtidelighed, idet pårørende ved Udsyngningen eller henfølge til kapellet - har mulighed for at tage afsked med deres kære for sidste gang. Det er muligt at se afdøde inden højtideligheden, hvis der er et ønske herom.
Det er de pårørende der bestemmer, hvordan Udsyngningen skal forløbe ...
-skal der synges
-skal der lyttes til et stykke musik
-ønskes pårørende bare at være omkring den afdøde
-skal der bedes Fadervor
-skal kisten være åben eller lukke
Mulighederne er mange og vi er behjælpelige med - at finde det helt rigtige for netop dig/jer som pårørende.
I nogle tilfælde følges afdøde i kisten - af de pårørende til kapellet, hvor afdøde skal opholde sig indtil højtideligheden.
I andre tilfælde ønsker de pårørende ikke at køre med, men tager afsked med kisten ved rustvognen.
Når kisten føres fra hjemmet eller plejehjem til kapel eller kirken - er familien velkommen til at bære kisten.