Historien om rustvognen
Ordet rust stammer fra Tyskland, hvor det i gamle dage betød udrustning eller forberede, altså at ruste sig. Når datidens konger og storfyrster skulle transporteres rundt i landet, skulle bagagen, maden og den militære udrustning medbringes i en seperat vogn. Denne vogn blev med tiden kaldt rustvognen. Senere begyndte man også at bruge vognene til at transportere rustninger og ammunition ud til soldaterne i marken, når der var krig. Samme vogn tog de døde soldater med tilbage, og på den måde fik rustvognen sin forbindelse til døden. Siden 1900-tallet har ordet været brugt i den betydning, vi kender i dag.
Kørsel med rustvogn
I forbindelse med et dødsfald er der op til 3 kørsler i rustvognen. Første kørsel er typisk fra hjemmet eller sygehuset, hvor vi ligger afdøde i kiste og kører til et kapel, hvor afdøde så står til dagen før højtideligheden. Fra kapellet bliver kisten kørt til kirken på dagen for den kirkelige handling. Er der tale om en bisættelse bliver kisten kørt fra kirken til krematoriet kort efter højtideligheden.
Fyhn Bedemandsforretnings rustvogne
Vi kører i en sølvmetal Mercedes E270 CDI.
- og en sort Jaguar Majestic
